Historien om PH Lamper
Princippet bag PH 3-skærm armaturerne blev
lagt på et par få hektiske måneder i vinteren
1925-1926 til en udstilling i Forum, København.
Følgende er hvad Poul Henningsen sagde om hans
nye ph lamper i 1926: “Den reelle innovation angående
PH armaturerne går ud på at producere lys som både
er blændfrit og økonomisk. Det er nemt nok at
skabe et blændfrit armatur (indirekte og stærkt
afskærmet lys) hvis det tillades at en del af
lyset går til spilde, og det er relativt nemt at
skabe armaturer der er yderst effektive, hvis man
ignorerer det faktum at de er yderst irriterende
for øjnene (stærk genspejling, osv.), men det er
en kunst at skabe lys som både er økonomisk og
blændfrit.”
Før produktionen af 3-skærmsarmaturerne,
havde Poul Henningsen og Louis Poulsen Lighting
arbejdet sammen om at designe armaturerne til
Danish Pavilion til World Expo i Paris i 1925. Da
Poul Henningsen designede ph lamperne til World
Expo, havde han allerede leget med ideen om, at
den logaritmiske spiral muligvis var en passende
basis for en ny skærmdesign. Kombinationen af
diffus refleksion og en logaritmisk skærm der
buer gav Poul Henningsen muligheden for at
kontrollere armaturets blænding og skygning, da
hver skærm ligeligt formindsker mængden af udstrålende
lys på grund af deres afstand til lyskilden.
Luminansens overgang fra skærm til skærm fremstår
ligeledes harmonisk. Størrelsen af skærmene og
deres position blev bestemt af nødvendigheden for
at reducere blænding, lyspositionering og krav om
lysfordeling.
Fra begyndelsen var det åbenlyst at PH
lamperne var yderst fleksible. Ikke alene var det
muligt at få armaturer i mange forskellige størrelser,
men også med forskellige undersider – enten en
hvid malet overflade, en sølvbelagt eller
guldbelagt overflade. Disse forskellige undersider
var for at opnå forskellige belysningsmuligheder.
Poul Henningsen forestillede sig, at besøgende
på en restaurant vil have lyset til at være
varmt og hyggeligt, hvorfor man ville bruge en
guldbelagt overflade, som modsat hvis man var på
hospitalet eller hos tandlægen, hvor man ville
benytte den hvidmalede overflade. De første PH
lamper blev alle fremstillet med metalskærme, men
Poul Henningsen ville også fremstille en variant
af armaturet, som skulle vise en lysfordeling bue
med mindre nedadrettet lys.
Resultatet blev skærme lavet i opalglas med en
sandblæst underside. Glasskærmene tillod 12% af
lyset til at penetrere og bidrage til den
generelle lys i rummet, mens det meste af lyset
stadig blev reflekteret udad og nedad fra den
matte underside af skærmene. De samme principper
som styrede de matte metalskærme styrede også
denne nye form for skærmmateriale. PH lamperne
var designet som et rationelt lyssystem, hvor størrelsen
af skærmene, dets materialer og overflader kunne
blive kombineret på baggrund af designet.
Hver overskærm størrelse har et tilsvarende sæt
af mellem- og bundskærme, således at
proportionerne mellem skærmene groft var 3:2:1.
Lige fra begyndelsen var en af basismodellerne PH
5/5. Det første cifre indikerede overskærmens
diameter, og cifret efter skråstregen indikerede
at mellem- og bundskærmen var født til netop
denne type overskærm. Dette betyder, at 5/5 havde
en overskærm med en diameter på 50cm, en
mellemskærm på 31cm og en bundskærm på 16,5cm.
Denne kombination var god da armaturet blev hængt
højt op, men da pendlerne hængte lavt, var det
mere passende med en kombination med en stor
overskærm, dernæst en mindre mellem- og bundskærm.
Sådan blev PH 2/1 og 3/2 født. PH 3-skærmssystemet
startede som en pendelløsning, men snart blev
armaturet videreudviklet til også at have
versioner inden for bord, gulv, væg og en del større
pendler. Som et resultat af at bruge forskellige
størrelser, materialer, overflader, farver og
lyskilder, er der opståede tusinde varianter af
PH lamper i løbet af årene.
|
